Mother æble
Kendes også som American Mother. Sorten stammer fra Boston, Worcester County, Massachusetts i USA. Det er er en frøplante, dannet 1844. Mother har været kendt i Danmark siden 1939.
Træet er hårdført og gror kraftigt i starten. God modstand mod skurv.
Æblet er middelt til stort. Grundefarven er grøngul, der senere går over i guldgul. Dækfarven er rød til mørklilla, der kan dække 50 til 75 procent. Kødet er gulligt med grønlige årer. Sprødt saftigt, sødt med behageligt vinagtig aroma.
Æblet plukkes sidst i september og bruges oktober – november.
Mother er et godt spiseæble.